lørdag den 22. september 2012

Åbent hus hos Odense Brandvæsen

Smilla har længe sagt, at hun vil være brandmand (eller skraldemand) når hun bliver stor - og så har vi vel alle (læses: farmand) en lille fascination af faget. Så da Odense brandvæsen i dag havde åbent hus drog den lille familie af sted. Sikken et arrangement det var...

Bussen gik nærmet lige til døren og vi blev mødt af en vrimmel af menneske, som alle skulle det samme som os. På parkeringspladsen kunne man komme ind i en stigebil, op i en båd (fra dykkerkorpset), sidde på en politimotorcykel og komme ind i en politibil. Smilla var klar til det hele.

Ved motorcyklen var der kø (ikke fordi børnene ville sidde der længe, men fordi forældre/bedsteforældre skulle tage en masse billeder). Smilla ville selvfølgelig også op på den og det skulle prinsessen da bare. Halvvejs igennem køen, blev vi genet væk, da en brandbil med udrykning hurtigt skulle af sted - så kom virkeligheden tæt på, hvilket kun gjorde arrangementet mere interessant.

Alt dette var dog kun begyndelsen. Bag selve brandstationen, på uddannelsescentret, kunne man se en brand blive slukket, se en redningsauktion, samt meget mere. Hovedattraktionen, når det kom til Smilla, var dog en hundeopvisning. Hvor prinsessen dog elskede det. Hun var fascineret af hvad de kunne og nød til fulde at klappe dem bagefter.


Selma var selvfølgelig også med. Hun sad i klapvognen, men var enormt træt og faldt til sidst i søvn. Det var nu også mest en udflugt for den store (og hendes forældre). Jeg er til gengæld helt sikker på, at vi vender tilbage igen næste år og til den tid, får Selma nok også noget ud af det.




mandag den 17. september 2012

Så er det fars tur

Så er Mette startet på arbejde. Hun pendler til København og er derfor tidligt af sted om morgenen. Altså er det nu min opgave at få pigerne i tøjet, lave morgenmad og aflevere. Det blev gjort med fuldt overskud i morges.

Først vågnede Smilla. Her var der tid til lidt leg i stuen, inden lillesøster vågnende, så vi sammen kunne spise morgenmad. Herefter fik de tøj på, børstet tænder og så var det ellers af sted. Jeg cyklede med pigerne i cykeltraileren. Først blev Selma afleveret og derefter Smilla. To glade, vidunderlige piger.

Om et par timer, skal jeg så hente igen. Farmand kan også.

torsdag den 6. september 2012

Gymnastikpige

Mangen engang har vi talt om hvad Smilla skulle gå til - altså hvilke fritidsinteresser, hun skal have. Vi har for eksempel talt om ridning, men gymnastikken vandt, da trunten ganske enkelt elsker gymnastik.

Sidste år gik jeg jo til far/datter gymnastik med hende og det var som tidligere beskrevet en stor succes. Det var desværre en oplevelse, der kun varede en sæson, men Smilla har hele sommeren over gået og spurgt, hvornår hun skulle starte igen. Altså fandt vi et nyt sted, hvor hun kunne starte til gymnastik.

I onsdags startede hun så til mini-mix gymnastik. Denne gang er det uden forældre, så det bliver lidt spændende. Første gang var vi dog også med - ligesom alle de andre forældre. Der var enormt mange mennesker - børn, forældre, bedsteforældre og andet godtfolk. Hele salen var fyldt.

Sidste år var der måske 10 børn og 10 voksne - i år bliver det noget helt andet. Heldigvis tog Smilla det godt, selvom hun jo aldrig har været så god til mange mennesker. Det meste af tiden kunne Mette og jeg sidde på sidelinjen og ellers bare nyde at se trunten, der løb rundt og havde det sjovt. Det er ganske enkelt allerede en succes.

Desværre havde jeg ikke gået kameraet med, men det kan være der kommer nogle billeder senere.

mandag den 3. september 2012

Selmas første sko


Så går Selma for alvor og selvfølgelig kræver det nogle sko. Ifølge truntens mor, er det vigtigt at de er meget dyre (sådan skal det bare være) - heldigvis ser de også ud til at være gode at gå i. Selma er i hvert fald ovenud glad for dem.


søndag den 2. september 2012

Halløj på væddeløbsbanen

Én lørdag - to udflugter.

Først var Smilla og jeg til Bamsebio i biografen - igen. Som altid var det super hyggeligt og det er jo også ved at være en hel far/datter tradition.

Efter middagsluren drog hele familien til væddeløbsbanen (Royal Canin Arena i Odense), hvor der var et stort familiearrangement. Hverken Mette eller jeg har været der før, men vi fandt det alligevel hurtigt. Vi var langt fra den eneste børnefamilie, der havde fået den idé, og da vi ankom var der allerede en lang kø ved ponyerne, hvor børnene kunne blive trukket af en hest. Det skulle Smilla selvfølgelig prøve, så vi stod i køen og endelig blev det Smillas tur. Trunten nød turen rundt på banen.

Det var kun den første del. Derefter skyndte vi os over i kø nummer 2. For enden af denne stod en kvinde, der lavede ballondyr. Sådan en skulle Smilla da også have. Imens vi stod i køen, havde Smilla rigeligt med tid til at spekulere over, hvilken slags ballon, hun skulle have. Her bevægede vi os over alt fra giraffer og kænguruer til sværd samt en croissant. Da vi kom frem, blev resultatet imidlertid en abe, mens lillesøster Selma fik en blomst. Endnu en succes.



Vi sluttede af med en gratis is til børnene, og så gik turen hjem, efter en lang dag for især Smilla, der dog nød hvert et sekund af den.