lørdag den 22. september 2012

Åbent hus hos Odense Brandvæsen

Smilla har længe sagt, at hun vil være brandmand (eller skraldemand) når hun bliver stor - og så har vi vel alle (læses: farmand) en lille fascination af faget. Så da Odense brandvæsen i dag havde åbent hus drog den lille familie af sted. Sikken et arrangement det var...

Bussen gik nærmet lige til døren og vi blev mødt af en vrimmel af menneske, som alle skulle det samme som os. På parkeringspladsen kunne man komme ind i en stigebil, op i en båd (fra dykkerkorpset), sidde på en politimotorcykel og komme ind i en politibil. Smilla var klar til det hele.

Ved motorcyklen var der kø (ikke fordi børnene ville sidde der længe, men fordi forældre/bedsteforældre skulle tage en masse billeder). Smilla ville selvfølgelig også op på den og det skulle prinsessen da bare. Halvvejs igennem køen, blev vi genet væk, da en brandbil med udrykning hurtigt skulle af sted - så kom virkeligheden tæt på, hvilket kun gjorde arrangementet mere interessant.

Alt dette var dog kun begyndelsen. Bag selve brandstationen, på uddannelsescentret, kunne man se en brand blive slukket, se en redningsauktion, samt meget mere. Hovedattraktionen, når det kom til Smilla, var dog en hundeopvisning. Hvor prinsessen dog elskede det. Hun var fascineret af hvad de kunne og nød til fulde at klappe dem bagefter.


Selma var selvfølgelig også med. Hun sad i klapvognen, men var enormt træt og faldt til sidst i søvn. Det var nu også mest en udflugt for den store (og hendes forældre). Jeg er til gengæld helt sikker på, at vi vender tilbage igen næste år og til den tid, får Selma nok også noget ud af det.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar