tirsdag den 30. oktober 2012

Overgangen til vintertid

Så skulle vi igennem det igen. Overgangen til vintertid, eller som børnefamilier kalder det: Total kaos, trætte børn, trætte forældre, minus overskud og ingen rutine.

Heldigvis varede det ikke så længe denne gang. Søndag morgen vågnede pigerne som de plejer, altså kl. 6 (sommertid) - kl. 5 vintertid! Sådan er det. Søndagen gik så med at vende dem til en helt ny rytme. De blev begge hurtigt trætte, men fik ikke lov til at sove med det samme. Og når de blev sultne, måtte de også vente. Vi blev jo nødt til at skubbe deres rutiner, så den passede til klokken.

Mandag var et mareridt. Igen var pigerne trætte. Smilla sov længe, men Selma vågnede til sommertid - altså klokken 5. Både Mette og jeg selv var småsyge og det gjorde det ikke ligefrem nemmere at tage sig af pigerne, der dagen igennem var overtrætte.

I morges, tirsdag, havde vi så en normal morgen. Pigerne er akklimatiseret. Så nu håber vi bare, det fortsætter.

fredag den 26. oktober 2012

Selma tager sko på

Så er der endelig lidt til de tålmodige (det er jo alt for længe siden det sidste indlæg). Der er nu heller ikke sket så meget. Selma har fundet ud af, at hendes nye vinterstøvler bare er det bedste legetøj:


Imens Selma tager støvler på, læser Smilla avisen:

Man skal jo lige have styr på de vigtigste erhvervsnyheder.


fredag den 5. oktober 2012

Farvel til dagplejen, Goddag til vuggestuen

Hvor sker der meget.

Fredag i sidste uge stoppede Selma som planlagt i den private dagpleje Rasleægget og i mandags startede hun så i vuggestuen i den samme integrerede institution, hvor Smilla går i børnehave. Hverdagen skulle nu gerne blive lidt nemmere, når begge piger skal bringes og hentes samme sted. Og det er jo også en stor forbedring at børnehaven/vuggestuen kun ligger 300 meter væk, hvor Rasleægget ligger 3 km væk.

Afslutningen gik uden det store tjubang. Selma er jo heller ikke så gammel, så hun forstod selvfølgelig ikke, at det var sidste gang, hun var der. Mette havde bagt nogle minipizzaer, som tak fordi, de havde passet så godt på vores datter. Selma og hendes forældre har været enormt glade for at være der, men det bliver bare meget nemmere, når nu Selma er flyttet. Fordelene er mange: Det er hurtigere at aflevere/hente, storesøster og lillesøster går samme sted og kan derfor bruge hinanden, overgangen til børnehave bliver nemmere og ikke så stor en omvæltning.

I mandags startede trunten så indkøringen. Planen var, at jeg skulle køre hende ind, men nu er vi jo en typisk børnefamilie og så kan det ikke betale sig, at lave alt for mange planer. Farmand her lå syg med tandpine og derfor endte indkøringen med at blive et fælles projekt.

Mandag var vi begge med Selma på besøg. Vi var der i ca. en time, mens alle børnene var ude på legepladsen. Selma var stille til at starte med, men tøede lige så stille op og begav sig længere og længere væk fra sine forældre, der stod og talte med en pædagog. Da Selma var ved at være godt træt, tog vi hende med hjem igen.

Tirsdag og onsdag var det Mette, der alene stod for indkøringen, da jeg var indisponibel grundet horrible smerter (jo, det gjorde altså virkeligt ondt). Begge dage gik fantastisk. Tirsdag var Mette med hele dagen, men onsdag var hun der kun om formiddagen, hvorefter aftalen var at Selma skulle sove i vuggestuen og så ville de ringe, når hun vågnede. Det gjorde de omkring kl. 13.

Torsdag afleverede jeg Selma 8.30 og hentede hende igen efter middagsluren kl. 13. Hun havde haft en fantastisk dag og så ud til at nyde de nye omgivelser og mennesker.

I dag, fredag, afleverede jeg hende så i morges og henter hende først omkring kl. 15, samtidig med hendes storesøster. Nu er trunten kørt ind - helt uden problemer. Faktisk ser hun ud til at have det rigtigt godt i vuggestuen. Det er sådan noget, der varmer en fars hjerte.