lørdag den 22. december 2012

Roskildesyge og juletræ

Denne uge skulle stå i julehyggens tegn. Mette holdt ferie fra arbejdet, så der skulle være rigeligt med tid til at nå det hele...

... men sådan gik det selvfølgelig ikke.

Nej, vi skulle lige gennem en omgang roskildesyge. Natten til Onsdag lagde Mette sig. Onsdag formiddag begyndte Smilla at kaste op. Vi lavede hurtigt en lille isolations afdeling i kælderen, men det var allerede for sent. Jeg blev syg torsdag, hvor Mette og Smilla heldigvis havde det lidt bedre.

Selma er den eneste, der er sprunget helt over. Hun har bare været glad hele ugen, men har selvfølgelig ikke været i vuggestue, da hun jo stadig har kunnet smitte andre.

I da, lørdag, er vi alle sammen oven på igen (det var vi sådan set i går). Så smittefaren er drevet over og Mette og Smilla er i byen på tøsetur - betyder god mad og købe gave til farmand.


Imens har jeg været nede for at købe et flot juletræ sammen med Selma. Det blev transporteret hjem under barnevognen. Man skulle næsten tro, de havde designet barnevognen til formålet.
Transport af juletræ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar