mandag den 18. marts 2013

Mit navn det stå med prikker...

Efter Mette havde hentet pigerne i dag, var jeg ude at tømme postkassen. Der var et brev til mig. Inde i brevet var følgende:

Gækkebrev, så er det påske.
Et navn på seks bogstaver. Hvem kan det være, hvem kan det være? Jeg gættede på livet løs, men uden held. Heldigvis kunne Smilla fortælle mig, at det var hende, der havde lavet det.

Efter afsløringen, mente Smilla, at da jeg ikke havde gættet det rigtige navn, skulle Smilla give mig et påskeæg. Det er jo ikke helt sådan det er:) Hun skal nok få sit æg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar