onsdag den 6. marts 2013

Så skal snapsen filtreres

Som nogen måske kan huske, blev der lavet snaps af paradisæbler og solbær sidst i november sidste år (læs evt. indlægget her). Den har så stået og hygget sig de sidste tre måneder og nu var det blevet tid til at filtrerer det.

Jeg filtrerede snapsen i et kaffefilter og resultatet var fantastisk. Farven er vidunderlig og smagen er heller ikke sådan at kimse af.

Nogle vælger at blande snapsen op med ren snaps, men dette har jeg valgt ikke at gøre, da jeg synes den smager ret godt som den er.

Paradisæblesnapsen har en smag, der minder lidt af marcipan og en aroma af æble. Den smager meget mildt og det er ikke overraskende, at den også kaldes for en damesnaps (mænd kan nu også sagtens drikke den). Solbærsnapsen smager meget af solbærsaft - den er lidt stærk, men kan som sagt også blandes op med ren snaps, for at bløde den lidt op.


Resultatet er to flasker med ren paradisæblesnaps, en flaske med paradisæblesnaps krydret med kanel og to flasker solbærsnaps. Desværre er de ikke klar til at drikke endnu. Næste trin er, at de skal stå og sætte sig nede i kælderen i et lille år - altså er de klar til næste jul, men heller ikke før.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar