onsdag den 1. maj 2013

Kærestetur til Dublin uden børn

Sidste weekend, eller mere præcist torsdag-søndag, var Smilla på ferie hos farmor og Selma hos mormor, mens Mette og jeg fløj til Dublin for at have lidt alene tid.

Det er vidunderligt at være sammen med mine børn, men det er nu også vigtigt at have lidt voksentid og derfor gav jeg Mette denne rejse i julegave og nu skulle det så være.

Vi ankom torsdag aften til vores skønne guest house (Stauntons on the Green), som klart kan anbefales. Det lå inde i byen, vi havde udsigt over en park fra vores store værelse og der var helt stille.

Vi var på lidt sightseeing, fik spist noget god mad og drukket en Guinness (eller to), vigtigst af alt var vi dog to voksne på ferie uden børn.

Vi kom hjem igen søndag aften. Pigerne var blevet lagt i seng, men det kunne selvfølgelig ikke stoppe os fra at kigge ind til dem. Ude er godt - hjemme er bedst. Det var dejligt at lade lidt op, men det var også dejligt at komme hjem til prinsesserne igen. De havde begge haft en vidunderlig ferie uden mor og far, men var også glade for at vi kom hjem igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar