
Pariserne og børn
Der er ikke så mange børn i gadebilledet i Paris og dem der er, er for det meste turister. Børn er ikke synlige og du skal være forberedt på, at der mange steder vil blive set skævt til larm, råb og løben. Hvis dine børn kan sidde stille og tie stille på kommando, vil de passe lige ind. Hvis de ikke kan er der også plads til dem, men du skal holde dig væk fra de fleste restauranter og blive sammen med alle de andre turister.
Hotel eller lejlighed - at bo med børn i Paris
Vi havde lejet en lejlighed og uanset hvor du skal rejse hen med børn, vil jeg anbefale denne løsning. Det er bare nemmere, når man har sit eget køkken og flere værelser.
Transport
Lad barnevognen blive hjemme. Du kan alligevel ikke komme rundt med den i byen. Vi havde klapvognen med og den var nem nok at køre rundt i gaderne med, men metroen var en udfordring.
Paris har et imponerende metronetværk. Du kan komme alle steder, hurtigt og bekvemt, hvis du altså ikke har noget imod endeløse underjordiske gange og trapper. Elevatorer eksisterer stort set ikke og rulletrapper er også en sjældenhed. Det vil sige, at en klapvogn skal bæres op og ned ad trapperne hele tiden. Det kan lade sig gøre, men det er ikke den mest bekvemme måde at rejse på.
Hvornår skal du tage afsted?
Hvis du på nogen måde kan komme udenom sommerferien, så gør det. Her er Paris fyldt med turister og lange køer og varmen kan sagtens komme op på 35-40 grader.
Attraktioner for børn i Paris
Paris er fyldt med gode muligheder for at opleve noget nyt med sine børn. På dette punkt er det en meget børnevenlig by. I morgen vil jeg skrive et indlæg om nogle af alle de ting, som vi så og som kan anbefales til børnefamilier.
Hvis du skal ud at rejse med børn eller en baby, så skynd dig over til Saxo og køb ebogen Rejs med børn - en overlevelsesguide, som er skrevet af undertegnede. Bogen indeholder både praktiske råd samt motivation til at komme af sted. Gå til Saxo.com her: Rejs med børn eller baby rejsebog - Rejs med børn eller baby e-bog!
Hvis det er en baby (0-2 år), der skal med på rejsen, så er det bogen At rejse med en baby, som du skal have fat i. Den kan købes her: At rejse med en baby - At rejse med en baby e-bog
Hej Farmand
SvarSletSkal med mine to piger til Paris i sommerferien. Har du nogle gode forslag til hvad man skal se, når man rejser med børn?
Hej Karina,
SvarSletDu kan starte med at læse her: http://www.farmandsblog.dk/2013/07/sevrdigheder-for-brn-i-paris.html
Hvis der er mere du vil vide, så bare skriv igen:)
Hej igen,
SvarSletTakker, den ser jeg lige på.