onsdag den 14. august 2013

Chokoladekage med chili - opskrift

Til Selmas fødselsdag blev der eksperimenteret lidt med kagerne. For at få noget lidt anderledes, havde vi lavet en chilichokoladekage og det var en stor succes. Hvis der er nogen, der vil prøve at lave den selv, kommer opskriften her:

250 g smør
350 g mørk chokolade (min. 57%)
9 pasteuriserede æggeblommer + æggehvider (Halvdelen skal bages, så man kan også bruge halvt alm. æg og halvt pasteuriserede)
250 g flormelis
Chilier (vi brugte 3 af Toftegaards Citronchilier i en potion, men man kan også bruge 2 jalapeno eller andre middelstærke chilier).

1. Smelt smør og 250 g chokolade over vandbad. Start med smøren og kom chokoladen i lidt efter lidt.
2. Pisk æggeblommer og flormelis.
3. Pist æggehviderne stive.
4. Bland chokolademassen med æggemassen, og vend til sidst de stive æggehvider i.
5. Bag halvdelen af massen i en bradepande eller springform ved 160 grader i ca. 35 minutter (en dobbeltpotion svarer til en bradepande).
6. Skær chilierne i fine tern, smelt 100 g chokolade og bland det i den anden halvdel af massen. Her kan det være en god ide, lige at smage på det. Optimalt skal massen smage lidt stærkere nu, end du vil have det endelige resultat skal smage, da den vil blive mere mild, når den er helt færdig.
7. Afkøl den bagte chokoladebund, og fordel chokolademassen med chili over bunden. Lad kagen stå på køl inden servering - gerne i fryseren - så den bliver nem at skære ud.

Chilichokoladekage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar