mandag den 26. august 2013

Det Kongelige Teater på Skamlingsbanken

I går, søndag, var den lille familie med mormor og Bent på Skamlingsbanken ved Kolding for at se Det Kongelige Teater præsentere deres nye sæson. Den stod på ballet, opera og skuespil.

Vi var der i god tid og forestillingen startede så kl. 15. Vejret var intet mindre end perfekt og pladsen var fyldt op med glade folk. Selma startede ud med at tage en lur i barnevognen, mens Smilla hvilede lidt på tæppet.

Selve forestillingen var flot, men målgruppen var klart den lidt ældre generation, hvilket også fremgik klart af det fremmødte publikum. Pigerne blev ikke rigtigt fanget, selvom Smilla dog genkendte Rasmus Bjerg fra Cirkus Summarum. Heldigvis kunne de hygge sig med is, saftevand, frugt og gåture med mor i de omkringliggende bakker og skove.
Det Kongelige Teater på Skamlingsbanken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar