tirsdag den 19. november 2013

Den sidste chilihøst

Den sidste chilihøst.
Det er ingen hemmelighed, at det er længe siden sommeren var her. Siden den forsvandt, og med den solen, har mine chilier kæmpet en gæv kamp for at overleve. For mange af dem er det imidlertid lykkedes.

Mens regnen faldt, var jeg i dag ude og plukke de sidste. Der skulle være nok til et par gode retter og deserter.

mandag den 18. november 2013

Aladdin i biografen - Farmands forventninger vs. Smillas realitet

I går var jeg med Smilla i biografen. Der har Smilla jo været før, men kun for at se Bamse. I går var der så mulighed for at se Disneys Aladdin. Både Mette og jeg var lidt i tvivl om trunten var stor nok til filmen, men jeg tog chancen og vi begav os af sted.

Jeg glædede mig. Aladdin er en skøn film (og når man har et barn med, er det helt i orden at se den i biografen). Det var dog kun en succes for mig. Smilla skiftevis kedede sig og syntes at filmen var uhyggelig, æv.

I går aftes kom hun dog ind til mig, gav mig et krav, og sagde at hun havde haft en god dag, men at hun næste gang gerne ville se noget andet i biografen.

fredag den 15. november 2013

Storesøstertid

Det har længe været en fast ordning, at Smilla bliver hentet i børnehaven af sin farmor en gang om ugen. Derefter står den på farmorhygge og forkælelse - noget de begge ser ud til at nyde meget. Nu er Smilla og Selma begyndt at skiftes til at være hos farmor. Vi havde lidt frygtet, at det ville betyde en sur Smilla hver anden ude, men sådan er det ikke gået.

Når Selma er hjemme ved farmor, har Smilla storesøstertid - noget vi alle nyder. I går hentede jeg Smilla i børnehaven og kom hjem til et tomt hus. Mor var på arbejde og lillesøster var hos farmor. Så skulle der bare hygges. Der måtte spises i stuen og vi kunne spille spil uden at der kom nogen og tog brikkerne, hvilket er noget man lærer at sætte pris på. Smilla nød det og det kan jeg lige love for at hendes far også gjorde.

fredag den 8. november 2013

Julekalender bøger

Butikkerne har vidst det længe, og hvis ikke det skal betyde stress og jag i sidste ende, er det bare med at komme med på bølgen. Julen er over os og det betyder bl.a. at der skal vælges julekalender til pigerne, så den er klar til den 1. december.

Begge piger har en flot broderet julekalender. Smilla brugte sin første gang for to år siden og Selma skal tage sin i brug i år. Hvor vi tidligere brugte megen tid på at finde en masse små gaver, der kunne passe til julekalenderen, har vi i år gjort det lidt nemmere. Vi har købt to færdige julekalendere - en med Lego til Smilla og en med noget andet legetøj til Selma. Planen er så at åbne dem, pakke alle gaverne ind og hænge dem op på julekalenderen. Jeg er sikker på, at det bliver en stor succes.

Sidste år investerede jeg i en julekalender bog til Smilla. Det var en pixi julekalender, der indeholdt 24 små bøger - én til hver dag op til jul. De havde lige en passende længde til at få læst om morgenen eller til godnathistorie. Jeg vil tro at bogen kommer frem igen i år, så Selma kan overtage den.

Derudover har jeg også købt Sifs magiske julekalender, der er en julekalender bog med en masse kreative ideer - så må vi jo se om det bliver tid til det, men ambitioner er der jo ikke noget i vejen med.

Der findes selvfølgelig et hav af julekalender bøger på markedet. Hvis I selv vil i gang med dem, er der her en gennemgang af nogle af dem: Anmeldelse af julekalender bøger.

onsdag den 6. november 2013

tirsdag den 5. november 2013

Foredrag med Erik B. Jørgensen

I går var jeg til et foredrag med Erik B. Jørgensen - en tidligere jægersoldat, der fortalte om sin rejse med sin datter på tre år. Over 45 dage sejlede far, datter og hund gennem det Nordlige Finland og Norge i kano.

Inden foredraget havde jeg fået det indtryk, at foredragsholderen ville inspirere til selv at tage af sted. Det var dog ikke helt resultatet. Erik B. Jørgensen er tidligere jægersoldat og har været en del af Sirius patruljen. Det er kriterier, som de færreste kan måle sig med. Han startede da også ud med at gennemgå sit CV, hvilket gjorde det endnu mere tydeligt, at han havde nogle ikke helt almindelige kvalifikationer.

Jeg blev altså ikke inspireret til selv at tage ud i ødemarken. Med det sagt, var det alligevel et spændende foredrag. Erik B. Jørgensen og hans datter fik nogle fantastiske oplevelser, som det var spændende at høre om. Der var flotte billeder og sjove anekdoter.

Erik B. Jørgensen er en eventyrer og derfor drog han på denne store rejse. Intet mindre kunne selvfølgelig gøre det, og det er der blevet et spændende foredrag ud af. At tage på denne type af eventyr med et 3-årigt barn, er selvfølgelig ikke for barnets skyld - og her må pointen være. Hvad der var helt unikt ved denne oplevelse var at far og datter var alene sammen i lang tid. Dette har helt sikkert skabt et unikt far-datter bånd og her er der selvfølgelig inspiration at finde. Man skal som voksen bare finde et eventyr, som passer til ens ambitioner. Et barn på 3 år kan få lige så meget ud af en campingtur i en dansk skov.

mandag den 4. november 2013

Det er jo bare lidt tis

Der var engang, hvor jeg inden jeg gik ud af døren, lige kiggede mig i spejlet først. Var jeg beskidt, blev tøjet skiftet. Så blev jeg far.

I dag kan jeg også finde på at kigge mig selv i spejlet inden jeg går ud af døren. Men grænsen for hvornår noget kan klassificeres som pletter på tøjet har rykket sig. Det har været en gradvis proces, der startede med udnævnelsen af far-titlen for 4 år siden.

Først var der lidt mælk på trøjen. De første gange blev trøjen skiftet, så blev den på lidt længere. Det var jo bare lidt mælk og man kan jo heller ikke skifte tøj 117 gange om dagen.

Så begyndte Smilla at drikke og spise selv - vand, grød og grønsagsmos fløj gennem luften. Ramte det farmands tøj... ja, så var der jo kun et par timer til hun skulle spise igen, og skiftede jeg tøj ville det nye jo også bare blive beskidt.

Så er der selvfølgelig bleskiftningen. Dette er en proces, hvor meget kan gå galt. Logistiske udfordringer skal løses, og hvis der sker en lille, uforudset fejl kan det få våde konsekvenser. Heldigvis er det jo bare lidt tis...