mandag den 4. november 2013

Det er jo bare lidt tis

Der var engang, hvor jeg inden jeg gik ud af døren, lige kiggede mig i spejlet først. Var jeg beskidt, blev tøjet skiftet. Så blev jeg far.

I dag kan jeg også finde på at kigge mig selv i spejlet inden jeg går ud af døren. Men grænsen for hvornår noget kan klassificeres som pletter på tøjet har rykket sig. Det har været en gradvis proces, der startede med udnævnelsen af far-titlen for 4 år siden.

Først var der lidt mælk på trøjen. De første gange blev trøjen skiftet, så blev den på lidt længere. Det var jo bare lidt mælk og man kan jo heller ikke skifte tøj 117 gange om dagen.

Så begyndte Smilla at drikke og spise selv - vand, grød og grønsagsmos fløj gennem luften. Ramte det farmands tøj... ja, så var der jo kun et par timer til hun skulle spise igen, og skiftede jeg tøj ville det nye jo også bare blive beskidt.

Så er der selvfølgelig bleskiftningen. Dette er en proces, hvor meget kan gå galt. Logistiske udfordringer skal løses, og hvis der sker en lille, uforudset fejl kan det få våde konsekvenser. Heldigvis er det jo bare lidt tis...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar