fredag den 25. april 2014

Kan selv, vil selv


I morges besluttede Selma, at hun selv ville knappe sin trøje. Det skal lige siges, at trøjen har meget små knapper, der kun lige kan lukkes. Alligevel gik hun stædigt i gang og når først Selma går i gang med noget, er der intet der kan stoppe hende. Det tog sin tid og jeg måtte tålmodigt vente, selvom vi skulle ud af døren.

Arbejdes kunne betale sig og her er resultatet. Selma har helt selv knappet sin trøje:

Kan selv, vil selv.

onsdag den 23. april 2014

Nicolai for børn, Kolding

I påskeferien var vi bl.a. i Nicolai for børn - et børnekulturhus i Kolding. Det er et skønt sted, hvor pigerne kunne folde sig ud i flere kreative rum.

Hej far!

Smilla bliver malet af sin kreative mor.

Gratis kaffe og te - sådan skal det være!

Smilla laver stor kunst.

Selma har en kunstner gemt i maven.


mandag den 7. april 2014

Selmas første biograftur

Den stod på Masha og Bjørnen og Den lille prinsesse da Selma var med sin far i biografen for første gang. Hun følte sig helt hjemme. Selma hoppede op på sin plads og sad så stille i en halv time, mens hun var helt optaget af hvad der foregik på det hvide lærred.

Selmas første tur i biografen.

fredag den 4. april 2014

Rosa fra Rouladegade - live

Klar til Rosa.
Sidste weekend var Rosa fra Rouladegade (for de uindviede: se DR Ramasjang) i byen. Da både Smilla og Selma er store fans, kunne vi selvfølgelig ikke lade chancen forpasse, derfor havde vi i god tid købt billetter til det udsolgte show.

Vi placerede os på gulvet med god udsigt til scenen. Heldigvis var vi i god tid, da der hurtigt blev fyldt op. Efter 30 minutterts ventetid kom bandet på scenen, men de kunne ikke finde Rosa, så de spurgte, om der tilfældigvis skulle være en forælder, der kunne synge en sang mens vi ventede. En frivillig rækte hånden op og gik op på scenen. Den ældre herre tog nu paryk, skæg og overtøj af... og afslørede sig som Rosa - børnene elskede det.


Der bages til musik.
Over en time blev der sunget alle sangene, som børnene kender fra tv. Derudover hjalp hele salen med at bage en flot kage - som selvfølgelig inderholdt en meget sund ting: Kærlighed.