søndag den 17. august 2014

Brombærsnaps med chili og vanilje

Så er der plukket brombær (tak, skat) og det betyder, det er tid til årets brombærsnaps. I år med et lille twist, nemlig chili.

Brombærsnaps med chili og vanilje.
1. Skyl og tør brombærene.
2. Fyld et glas halvt op med brombær.
3. Kom en vaniljestang i.
4. Del 1-2 middelstærke chilier og kom dem i. Jeg brugte 2 af Toftegårds citron chilier.
5. Fyld op med klar snaps eller vodka.

Brombærsnapsen skal stå i minimum 1 måned, meget gerne længere. Du skal dog huske at tage chilien op før, da snapsen ellers vil blive alt for stærk. Det er vigtigt, at du smager den til løbende og tager chilien op, når den har den rette styrke. De to citron chilier, som jeg anvendte var kun i snapsen i 17 timer.

Hvis du vil have mere kontrol over den endelige snaps, kan du vente med at tilføje chilierne til lige inden den skal filtreres.


Brombærsnapsen skal stilles mørkt og herefter skal den filtreres, eksempelvis gennem et kaffefilter.

Lad den nu lagre i minimum to måneder.

1 kommentar:

  1. Uhm det er godt :-)
    Vi har vennekreds fra Sverige, som også laver gode snapse.
    Men måske jeg selv skulle prøve efter din metode:-)
    Glædelig juletid og velkommen forbi.

    SvarSlet