fredag den 8. maj 2015

Far på barsel

De næste fire måneder er det mig, der er på barsel. Mette startede på sit nye arbejde i onsdags og Nanna har plads i vuggestuen til september. Altså er farmand nu på barsel.

Hjælp, hvor tager alting lang tid. Jeg er nu på tredje dagen og synes ikke rigtigt, at jeg har nået noget. Det er bare ikke det samme at lægge tøj sammen, når man også lige skal have en baby på armen,eller holde øje med, at hun ikke laver ballade. Ting der plejer at kunne gøres hurtigt og uden at tænke over det, skal pludselig planlægges og tager uforholdsmæssig lang tid.

Ind imellem det praktiske er det dog det hele værd. Jeg har glædet mig til denne tid og det er vidunderligt at have så meget kvalitets tid sammen med Nanna.Prinsessen har været glad alle dage og virker ikke til at synes, at det er et problem at far har overtaget. Mette får et stort kram, når hun kommer hjem fra arbejde. Så det kan jo ikke være bedre.

Lige nu tager Nanna en velfortjent lur efter et bad.

Dette er en skøn start på de næste fire måneder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar