onsdag den 13. maj 2015

Miniferie til Legoland i temaværelse

Så er vi tilbage efter en gennemført fantastisk miniferie i Legoland. Vi tilbragte to overnatninger på et adventure værelse på Hotel Legoland, og det kan godt anbefales. Herfra havde vi adgang til selve parken i to dage.

Oplevelsen startede allerede da vi kom ind i hotellets foyer. Her kunne pigerne give sig i kast med diverse LEGO, mens jeg kunne tjekke ind. Herefter begav vi os ned af en lang gang med bl.a. tematiseret gulvtæppe og fakler på væggene (sidstnævnte naturligvis lavet af LEGO). At træde ind i værelset, var som at træde ind i en LEGO Indiana Jones film.

Gangen på Hotel Legoland.
De store piger sov i en køjeseng, der var en rejseseng til Nanna og en separat voksenafdeling. De to afdelinger var delt af at stort badeværelse.

Pigerne og deres forældre nød disse to dage i fulde drag. Der var buffet til både morgenmad og aftensmad på hotellet, så vi skulle bare have det sjovt og nyde omgivelserne, og ikke bekymre os om det praktiske.

Pigernes seng.
Smilla og Selma nød at gå på opdagelse i Legoland parken. Smilla måtte prøve næsten alle forlystelser og Selma måtte prøve alle dem, som hun gerne ville. Det var en fantastisk oplevelse at se de to piger nyde parken, som jeg også selv har tilbragt mange timer og dage i som barn.


Der var også mad til Nanna.

Ægte guld?



Vi har allerede snakket om at vende tilbage igen, når Nanna er blevet lidt større, så hun også kan være med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar