torsdag den 6. august 2015

Den første skoletaste

Dagen hvor Smilla skal starte i skole nærmer sig og i sommerferien var jeg med prinsessen ude at shoppe skoletaske, så hun kan være helt klar.

Vi havde diskuteret om vi bare skulle købe en på nettet, men kom frem til at Smilla selv skulle have lov til at vælge en. Det er jo lidt stort, at få sin første skoletaske og der er ingen tvivl, om at vi har valgt rigtigt.

Smilla prøvede flere tasker, men da hun først så den, som vi endte med at købe, var hun slet ikke i tvivl om, at det var den rigtige. Da hun kom hjem, blev den hele tiden taget frem, så den kunne blive beundret og alle gæster skal ligeledes se den nye skoletaske.