Farmands blog

Hun kalder på mig

noreply@blogger.com (Farmand) — Mon, 04 Jun 2012 14:55:00 +0000

Inden vi tog på ferie, var både Smilla og Selma meget morsyge. Det hjalp ferien på. Jeg var sammen med mine piger 24/7 og det kan jeg nu mærke. Nu kan jeg godt bruges, hvis mor ikke lige er der.

I nat vågnede Smilla og kaldte på mig. (Jeg gentager: mig!). Det var utænkeligt inden ferien. Hun ville altid have kaldt på sin mor, men nu er det mig. Det varmer.

Det er det samme med Selma. Inden ferien havde hun det fint med at være oppe hos mig, men hvis Mette kom ind i lokalet, var der ingen tvivl om, at hun hellere ville være oppe hos sin mor. I dag har hun det fint oppe hos os begge. Der er ikke noget større i denne verden, end den kærlighed og tillid et barn viser, når hun trykker sig ind til sin mor eller far og man bare ved, at så kan der intet ondt ske.

Smilla 3 år

noreply@blogger.com (Farmand) — Sat, 02 Jun 2012 19:54:00 +0000

I dag skete der to store ting. Smilla blev 3 år og jeg blev far til en pige på 3 år.

Det er næsten ikke til at forstå, at den lille pige nu er 3 år gammel. Hun er jo blevet stor. Hun bruger ikke længere ble, hun sover ikke længere til middag og den ene side er blevet taget af hendes tremmeseng, så den nu fungere som en almindelig seng. Hun er sådan en stor pige.

En stor pige skal selvfølgelig også fejres på sin fødselsdag. Hun blev vækket med sang og flag på sengen. Den første gave ventede ved morgenbordet og mange andre fulgte, da fødselsdagsgæsterne kom til eftermiddagskaffen.

Da Smilla ikke er så glad for alt for mange mennesker på engang har vi også i år delt hendes festivitas lidt op. Derfor var det kun bedsteforældre og oldeforældre, der kom på hendes rigtige fødselsdag, mens vi de næste to uger får besøg af moster, farbror, faster, kusine og fætter på forskellige datoer.

Smilla havde en god dag. Højdepunkterne var sikkert, da hun trak sig tilbage til sit værelse med oldemor, så der kunne leges lige så stille, og da hun løb rundt ude i haven og skød med sin nye vandpistol. Det er de små øjeblikke der tæller.

Dag 22 – Hjem til lille Danmark

noreply@blogger.com (Farmand) — Wed, 23 May 2012 05:00:00 +0000

Sidste dag i Italien. Endnu en lang rejsedag. Heldigvis har vi to piger, der er enormt gode til at rejse.

Smilla har i flere dage glædet sig til vi skulle tilbage til hotellet, hvor der var morgenmadsbuffet. Denne nød hun så en sidste gang og derefter begav vi os af sted mod Danmark kl 8 om morgenen. En togtur, en flyvetur, en togtur mere og en bustur senere var vi hjemme.

Imens vi har været af sted er sommeren kommet til Danmark og det ses på haven:

Dag 16-21 Iseo – afslapning

noreply@blogger.com (Farmand) — Tue, 22 May 2012 15:30:00 +0000

Dette skulle ikke gerne blive en af den type ferier, hvor vi, når vi kommer hjem, har brug for endnu en ferie til at komme os over den foregående. Derfor skulle vi i disse dage lave så lidt som muligt og ellers bare hygge os og have kvalitetstid.

Og sådan blev det. Vi tilbragte stort set disse dage på campingpladsen, eller ved en legeplads, der lå nede i selve Iseo by. Det var fra starten af jo meningen, at dette skulle være en ferie for os alle og på trods af Pisas skæve tårn og Firenzes smukke katedral, så er det sikkert disse dage, som Smilla vil huske længst.

Dag 21 – Andensidste rejsedag og et farvel til autocamperen

noreply@blogger.com (Farmand) — Tue, 22 May 2012 15:00:00 +0000

Tidligt op og af sted. Vi har stort set haft fremragende vejr på hele turen, men i går regnede det hele dagen og vi havde lidt frygtet at skulle af sted i regnvejr. Vi var endnu engang heldige. Solen skinnede da vi vågnede og det var derfor nemt at rengøre det sidste af vognen.

Morgenmaden spiste vi på campingpladsens cafe, for ikke at skulle vaske op og så kørte vi ellers de sidste 1 ½ time til Lodi.

Pt. er vi igen i Milano. Vi er ankommet til hotellet og i morgen går den sidste tur tilbage til Odense. Det bliver helt mærkeligt at vende tilbage igen.

Dag 15: Rejsedag til Lago di Iseo

noreply@blogger.com (Farmand) — Wed, 16 May 2012 18:00:00 +0000

De sidste to uger har vi oplevet mangt og meget. Nu skal der slappes af. Turen gik i dag til søen Lago di Iseo, som er smukt beliggende omringet af høje bjerge. Det var nemt at komme hertil med autocamperen og planen er at dette er den sidste destination, inden vi skal tilbage for at aflevere den igen.

Vi bor på den mest fantastiske campingplads lige ned til søen. Der er bjerge hvor end vi kigger. Det er ren idyl. Her skal vi bare nyde livet og hinanden. Smilla kan lege på den store legeplads eller med sandlegetøj nede ved vandet. Det skal nok blive godt.

Dag 13 og 14: Venedig med børn

noreply@blogger.com (Farmand) — Tue, 15 May 2012 17:30:00 +0000

Denne gang havde vi forberedt os. Vi var indstillet på, at de næste to dage, hvor vi skulle til Venedig, skulle være uden barnevogn. Vi tog derfor færgen om morgenen armeret med to slynger.

Smilla gik det meste af dagen selv, men blev dog også båret lidt af Mette, mens jeg bar Selma i ringslyngen. Ret skal dog være ret. I disse to dage tog Mette langt det meste af slæbet, når ungerne skulle bæres.

Smilla nød Venedig det meste af tiden. Der var vand overalt, hvilket hun fandt spændende og så var det da også hyggeligt at sejle i en gondol.

Det er en general observation, at der i Italien er meget få børn i gadebilledet. Italienerne får vel børn (dog kun 1,2 i gennemsnit, hvilket er EUs laveste tal), men de er ikke synlige. Alligevel er de heldigvis meget glade for børn og Smilla og Selma skal ikke bevæge sig langt væk før folk begynder at smile eller tale til dem... eller sågar ae dem, eller nive dem i kinderne. Overraskende nok, var Venedig den by i Italien, hvor vi så langt de fleste børn. Disse blev kørt i klapvogne eller båret i slynger (eller lignende).

Dag 12: Rejsedag til Venedig

noreply@blogger.com (Farmand) — Sun, 13 May 2012 13:30:00 +0000

Vi kom tidligt fra start og begav os fra børnevenlige Firenze til en by med gader af vand. Desværre har vi ikke vandski til barnevognen, så de næste par dage må vi klare os med slyngen og Smillas ben.

Køreturen tog omkring 4 timer inklusiv en frokostpause og begge piger tog turen med et stort smil. Der var stort set ingen konflikter og det er jo dejligt.

Vi bor her på en campingplads uden for Venedig. Vi skal dog ikke længere end 150 meter, så er vi ved færgen, der kan sejle os derover. Det er da praktisk. Så må vi se hvad dagen i morgen byder...

Dag 11: Firenze – hviledag/den obligatoriske domkirke

noreply@blogger.com (Farmand) — Sat, 12 May 2012 15:05:00 +0000

I dag skulle der ikke ske det helt store. I går var endt med at blive alt for hård for Smilla, der bare var blevet slæbt rundt fra det ene til det andet – uden at have det sjovt imens. I dag skulle hun derfor bare være på campingpladsen, hvor hun frit kunne lege på legepladsen og puste sæbebobler (den bedste euro, jeg nogensinde har brugt).

Jeg selv ville dog gerne ind i og op i katedralen, så om eftermiddagen begav jeg mig selv af sted. Det er uhyggeligt så hurtigt man kommer frem, når man ikke har børn med.

Dag 10: Sightseeing i Firenze

noreply@blogger.com (Farmand) — Fri, 11 May 2012 14:30:00 +0000

I dag kom vi lidt tidligere af sted og tog samme tur ned til byen som dagen før. Det var ikke helt så varmt endnu, så det var dejligt. Vi var inde i en kirke, så David figuren og vandrede derefter hele byen rundt for at finde modermælkserstatning til Selma. Vi støtte kun på små supermarkeder, hvor man skulle være heldig, hvis bare de havde bleer.

Endelig gik Mette ind i et apotek, for det kunne da være man var heldig... og det var vi. Der havde de det hele (og så har jeg også prøvet at give over 200 kr for en pakke modermælkserstatning, der derhjemme koster 76!).

Dag 9: Firenze med børn

noreply@blogger.com (Farmand) — Thu, 10 May 2012 20:30:00 +0000

Vi havde hjemmefra nogenlunde planlagt, hvad vi gerne ville se i Firenze. Den første dag i byen ville vi dog umiddelbart ikke lave alt for meget. Målet var at komme tilbage til campingpladsen, så Smilla kunne sove til middag i campingvognen.

Vi bor på en campingplads (Camping Michelangelo) med Firenze for vores føder. Vi er meget tæt på byen, men det går ned ad bakke. Vi tog i dag af sted med barnevognen og håbede på det bedste. Det viste sig overhovedet ikke at være et problem. Firenze har brede fortorv, og selv vejen ned ad bjerget var tilforladelig (historien om hvordan vi kom op igen er dog en anden).

Firenze er en enormt smuk og samtidig en overraskende lille by. Man kan ganske enkelt gå til alt – selv med en barnevogn. Denne første dag i byen var varm og det blev kun varmere. Vi var inde at se Uffizi museet, hvor vi også relativt nemt kunne komme rundt med vognen. Skal man ind på museet kan man vælge at stå i kø for at købe en billet (tager op til 4 timer i højsæsonen), købe på nettet mod et gebyr på 4 euro pr billet, eller købe et medlemskab af The International Medici Association ved indgangen – og dermed også få en billet og springe køen over. Vi valgte den sidste løsning, da vi ikke havde fået købt billetter på nettet. Det kostede 5 euro ekstra, men det var penge godt spenderet, da vi dermed slap for at skulle stå i kø med pigerne.

Museet blev set på ca. en time (uden børn, kan man bruge flere dage derinde, men det skulle jo også være en god oplevelse for alle). Vi spiste også frokost derinde og bagefter gik vi tilbage mod campingpladsen.

Temperaturen var nu omkring de 30 i skyggen og vi skulle op ad bakke hele vejen. En træt Smilla sad i Mettes ringslynge og jeg skubbede barnevognen. Det kan godt være det kun tog 15 minutter at komme til toppen, men det føltes som meget længere.

Dag 8: Rejsedag og Pinocchio Park

noreply@blogger.com (Farmand) — Wed, 09 May 2012 20:02:00 +0000

I dag gik turen til Firenze, dog først med en lille afstikker til Pinocchio Parken i Collodi. Nu skulle mine køreegenskaber for alvor på prøve. En autocamper er nem nok at køre på motorveje og sågar på smalle landeveje – men det er noget helt andet at manøvrere en kæmpe af en vogn gennem små landsbyer, der er placeret op ad et bjerg. Forbi måbende italienere, meget skarpe sving og et enormt smukt landskab, kom vi dog frem.

Pinocchio Park er, som rejebogen også havde informeret, ikke en forlystelsespark, men derimod en skulpturpark/legeplads, til minde om Carlo Collodis udødelige skabelse af træ. Det var lige hvad vi havde brug for. Der var stort set ingen turister (i hvert fald ingen fra udlandet), men derimod var der en række skoleklasser på udflugt. Smilla havde en fest. Hun legede på legepladsen, udforskede skulpturparken og prøvede da også nogle små karruseller.

Om eftermiddagen kørte vi de sidste par timer mod Firenze.

Dag 7: Lucca

noreply@blogger.com (Farmand) — Tue, 08 May 2012 19:30:00 +0000

Da vi tog hjemme fra, viste vi godt, at Italien nok ikke var bygget til danske barnevogne. De er trods alt ret store og vi har da stort set heller ikke set nogle barnevogne hernede – og da slet ingen, så store som vores. Indtil videre har den imidlertid været praktisk at have med, men i dag skulle den vise sig at blive et problem.

Vi havde planlagt at skulle med toget fra Pisa til Lucca. Toget gik hele tiden og vi gik ned til stationen (med barnevognen). Se, nu viste vi selvfølgelig godt at det ikke var sikkert, at vi kunne have karaten med, men indtil videre, havde det ikke været et problem. Toget var dog meget lille og dørene meget smalle – alt for smalle til vores barnevogn. Altså måtte jeg gå tilbage til campingpladsen med vognen og vi tog derefter af sted uden køretøj.

Lucca er en vidunderlig perle af en by. Der var ikke så mange turister, vejret var fantastisk og vi gik ned mod byens katedral for at inspicere den. Derefter gik turen 108 trin op i et af byens klokketårne, som Smilla forcerede uden hjælp – seje, seje tøs. Derefter var det tid til at besøge en legeplads, hvor Smilla virkeligt nød det.

Smilla havde dog energi tilbage. Efter legepladsen gik vi bymuren rundt. 4 km blev nedlagt – langt størstedelen til fods og derefter lidt på fars skuldre.

Dag 6: Pisa

noreply@blogger.com (Farmand) — Mon, 07 May 2012 18:23:00 +0000

Det regnede hele natten. Det var hyggeligt så længe vi var indendørs og heldigvis stilnede det af tidligt om morgenen. Der var dog mange campere, der ikke kunne komme op ad mudderet, så de fik hjælp af en medarbejder med en minitraktor. Vi havde endnu ingen problemer, men det er da rart at vide, at de er forberedt.

Hvorfor tager turisterne til Pisa? Den skal man nok ikke være et geni for at regne ud. Vi kom selvfølgelig også for det skæve tårn. Det er åbenbart en god ide at købe en billet hjemmefra til det, hvis man kommer i højsæsonen, da det imidlertid nu er lavsæson, havde vi ikke behov for det.

Både Mette og jeg selv kom op i tårnet. Desværre måtte vi gå op hver for sig, da børn under 8 år ikke har adgang. Æv, ville ellers gerne have vist trunten det.

Dag 5: Rejsedag: Til Pisa med børn

noreply@blogger.com (Farmand) — Sun, 06 May 2012 21:30:00 +0000

Denne morgen mærkede vi det vidunderlige ved at rejse med en autocamper. Vi skulle ikke pakke alle vores ting sammen, men bare lige rydde lidt op og så var vi af sted. Når vi senere kom frem, ville Smilla kunne kravle op på sit ”værelse” og fortsætte legen.

Hverken Smilla eller Selma er vant til at køre i bil (af den gode grund, at vi ingen har), så denne første rigtige rejsedag var lidt frygtet. Den gik dog overraskende godt. Vi kørte i ca. tre timer, med en enkelt pause, og konflikterne var få.

Selve køreturen til Pisa var fantastisk smuk, med meget varierende vejr. Først var det varmt og solrigt, men så startede bygerne, der snart blev erstattet af hård regn. Det gjorde ikke noget. Det var afsindigt smukt at køre igennem bjerglandskaberne, mens det regnede.

Desværre var vejret dog heller ikke godt ved ankomsten. Campingpladsen var umiddelbart god, men samtlige pladser til autocampere og campingvogne var mudrede. Vi valgte den mindst mudrede, parkerede og det var så den dag. Den regnfulde nat var imidlertid en helt anden historie.

Dag 4: Hviledag på campingpladsen

noreply@blogger.com (Farmand) — Sat, 05 May 2012 14:30:00 +0000

Rigeligt med tid og ikke for meget program er essentielt for en god familieferie. Det var da også grundet til at vi denne dag skulle lave absolut intet. Det vil sige bare hygge os på campingpladsen. Smilla brugte flere timer på den enorme legeplads, som hun desuden havde helt for sig selv, da vi kom uden for højsæsonen.

Vi spiste frokost i restauranten (med boblende rødvin til – de er skøre de italienere). Og da Smilla sov til eftermiddag, nød Mette og jeg det gode vejr under vores markise, med en flaske mousserende vin. Det er sådan en dag man husker.

Dag 3: Autocamper i Italien med børn

noreply@blogger.com (Farmand) — Fri, 04 May 2012 15:30:00 +0000

I dag tog vi tidligt af sted fra hotellet. Vi skulle med tog til Lodi (en lille by uden for Milano), hvor vi skulle hente autocamperen. Det sidste stykke kørte vi med taxa. Egenligt havde vi frygtet at skulle gå de 5 km grundet vores store barnevogn, men vi fandt heldigvis en venlig taxachauffør, som kunne have os med.

Autocamperen så ud lige som på billedet. Jeg fik en grundig gennemgang af alle dens funktioner på gebrokkent engelsk af en ellers meget venlig mand, der lagde stor vægt på, at jeg bare skulle ringe til ham, hvis der kom spørgsmål senere hen. Det er jo dejligt at vide. Gennemgangen varede en time og derefter havde vi vores autocamper. Vi satte ungerne i autostolene (som vi havde bestilt som ekstraudstyr) og derefter gik turen sydpå til Camping Arizona ved Salsomaggiore Terme. Vi havde booket denne første campingplads hjemmefra, så vi viste hvor vi skulle køre hen til at starte med og hvortil, der ikke var så langt – skulle jo lige lære bilen at kende.

Campingpladsen ligger som var den en drøm. Den er placeret op ad en stor bakke med en smuk udsigt. Der er restaurant, butik, adskillige pools (som dog kun er åbne i højsæsonen), en enorm legeplads og meget mere. Derudover ligger den langt ude på landet, så der er stille og roligt. Det er ren idyl. Grønt så langt øjet rækker.

Dag 2: Milano med børn

noreply@blogger.com (Farmand) — Thu, 03 May 2012 16:00:00 +0000

Planen var hjemmefra at vi i dag skulle se Da Vinci's Den sidste nadver og Duomo (katedralen). Da vi var ankommet så sent droppede vi imidlertid Den sidste nadver, som vi ellers skulle have set på en guidet tur om morgenen. I stedet tog vi en stille og rolig morgen. Smilla nød hotellets morgenbuffet. Tænk sig sådan at kunne vælge lige det man har lyst til.

Katedralen skulle vi dog se, så efter morgenmaden, drog vi af sted med Selma i barnevognen og Smilla på storesøstersædet. Selve katedralens indre var det kun forældrene, der syntes var spændende, men at komme op og gå på taget var derimod et stort hit. Så stort et hit at Smilla fortalte, at hun gerne ville derop igen efter eftermiddagsluren.

Frokosten stod på pizza. Smilla fik selv lov til at vælge og det endte med en pizza med rejer. Det var endnu et stort hit. Det var en kæmpe oplevelse for Smilla at sidde udenfor og nyde sin pizza. Dog skulle både Selma og Smilla lige vende sig til at italienerne ikke kan lade være med at vinke, smile og sågar tale til de to små hele tiden.

Herefter gik vi tilbage til hotellet, så Smilla kunne sove. En overskuelig og skøn dag.

I morgen skal vi så hente autocamperen, det bliver spændende...

Dag 1: Stor rejse dag (med børn!)

noreply@blogger.com (Farmand) — Wed, 02 May 2012 21:00:00 +0000

Der er under to timers flyrejse fra Danmark til Milano – altså burde det ikke være så kompliceret at komme frem. Intet er selvfølgelig så nemt som det lyder:

Med hver vores backpack på ryggen, Selma i barnevognen og Smilla i godt humør tog vi af sted fra Odense med bus kl. 10.30. Toget mod lufthavnen gik 11.46 og vi ankom efter en problemfri togtur kl. 13.35.

Vi havde med vilje god tid i lufthavnen. Der er ikke noget værre end at haste igennem en lufthavn med børn. Godt nok havde vi tjekket ind allerede dagen forinden (på nettet), men vi skulle også lige hente en airshell (kasse til at transportere barnevognen i) først. Pakke barnevognen, afleverer den som stor bagage og aflevere vores anden bagage et andet sted. Vi lånte en klapvogn i lufthavnen, så vi kunne transportere Selma, mens Smilla gik. Alt gik gnidningsfrit, men det tog lang tid. Heldigvis var begge piger i godt humør.

Flyet mod Milano gik kl. 16.55 og vi ankom lidt i 19, altså næsten 9 timer efter vi var gået ud ad døren om i formiddags. Børnene var ualmindeligt søde på turen. Smilla klarede turen med bravur og Selma var ikke generet af trykket. Sådan skal det gøres.

Men, men, men vi skulle jo ikke sove i lufthavnen. Vi skulle med tog (så vi kunne få vores kæmpe barnevogn med) ind til selve byen og så lige finde vores hotel. Det fandt vi kl 22.00 med to meget trætte børn, der stort set ikke havde lukket et øje på hele turen.

Det skal blive godt at sove i nat.

Børneferie i Italien med autocamper

noreply@blogger.com (Farmand) — Tue, 01 May 2012 16:16:00 +0000

Tiden nærmer sig, hvor vi skal af sted til Italien. I tre uger skal vi kører Norditalien tynd i autocamper.

Vi tager af sted om to dage, men der er gået megen planlægning forud. Modsat hvad mange tror, så kan det nemlig være relativt nemt (eller i hvert fald nemmere) at rejse med børn, hvis bare man tager sine forholdsregler. Man skal lade være med at lave for mange planer hjemmefra, det er vigtigt at have god tid på rejsen og det er altid en god ide at forventningsafstemme inden afrejsen.

Vi mangler stadig at pakke det sidste, men derudover, så er vi ved at have styr på det meste.

Vi valgte denne form for rejse, da den giver os mulighed for at være mobile, samtidig med at Smilla og Selma ikke hele tiden skal udsættes for nye omgivelser. Vi kører jo rundt i vores hjem, så uanset hvad der ændrer sig udenfor, så er legetøjet, hvor det sidste gang blev lagt.

Onsdag tager vi så af sted. Vi flyver direkte fra Kastrup til Milano. Her har vi to overnatninger, som er bestilt hjemmefra. Vi har med vilje fundet et hotel, som er placeret så vi ikke skal trille så langt med barnevognen, når vi ankommer. Fredag tager vi så fra Milano for at hente autocamperen, som er placeret lidt uden for byen. Igen har vi hjemmefra styr på transporten dertil (med tog) og vi er udstyret med en GPS, der skal vises os vejen det sidste stykke. Når vi har hentet bilen, kører vi mod den første campingplads, som ligeledes er booket hjemmefra. Her har vi to overnatninger. Derefter har vi ikke forudbestilt mere udover en enkelt nat i Milano, inden vi skal flyve hjem. Ruten er dog lagt, men vi vil ikke være bundet af at skulle være et bestemt sted på en bestemt dato. Der kan jo hurtigt ske et eller andet, så man lige bliver nødt til at blive en ekstra dag et bestemt sted.

Selma leger med Lego

noreply@blogger.com (Farmand) — Tue, 24 Apr 2012 09:20:00 +0000

Smilla elsker det og nu er Selma også begyndt. Hun har opdaget storesøsters Lego. Som med så mange andre ting, efterligner Selma Smilla og i går aftes, efter Smilla var kommet i seng, kravlede den lille trunte hen og begyndte at bygge. Klodserne ville ikke helt som hun selv, men leget det blev der.

Det er vidunderligt at opleve de små fremskridt. Det er ikke lang tid siden, at alt bare skulle i munden. Nu er Selma begyndt at bruge legetøjet til mange flere ting. Hun opdager, udforsker og efterligner.

Det går så stærkt (hm, det har jeg vist sagt før).

På sanseudstilling

noreply@blogger.com (Farmand) — Sun, 22 Apr 2012 08:52:00 +0000

Smilla har godt nok været på Brandts' sanseudstilling to gange før. En gang med farmor og faster Line, og en gang med sin mor og dennes mødregruppe. Jeg havde imidlertid ikke set den endnu og da Smilla har talt så varmt om udstillingen, tog hele den lille familie en tur ind til byen i torsdags.

Den var en skøn oplevelse, ikke mindst fordi jeg havde min egen lille guide. Smilla kunne huske hele udstillingen. Hun viste hvad der gemte sig i det næste rum, før man kunne se det og der var ingen tvivl om, at hun nøde det. Det samme gjorde lillesøster. Selma kunne kravle rundt og røre ved alting uden at lave ulykker. Alt var tilladt. De to piger udforskede det ene rum efter det andet. De gemte sig, blev fundet, rørte, mærkede og oplevede.

Smillas motoriske rejse

noreply@blogger.com (Farmand) — Mon, 16 Apr 2012 15:35:00 +0000

Da vi sidste år flyttede fra Ørestad til Odense skulle vi bare se et glimt af en rutsjebane, før Smilla sussede ned ad den. Hun har altid været skeptisk overfor gynger, mens rutsjebaner bare var sagen. Efter flytningen forsvandt lysten til rutsjebanesuset imidlertid og derefter også lysten til de mere vilde lege. Hun blev en mere og mere forsigtig pige.

Smilla og jeg startede sammen til gymnastik for nogle måneder siden. Det havde to formål. Vi skulle have et far-datter projekt og det skulle styrke Smillas motorik og balance. Det har virket over al forventning. Hver gang vi har været til gymnastik har trunten rykket sig. Første gang kiggede hun mest på de andre. Så begyndte hun at løbe med, hoppe, kravle, kravle op og nu er hun næsten ikke til at styre igen.

Den nye fritidsbeskæftigelse er at slå kolbøtter. Vi skal ligge et tæppe ud på gulvet og så går hun ellers helt selv i gang. Der er ikke brug for hjælp. Hovedet ned mellem benene, og hele vejen rundt. Sådan skal det gøres. Hun er blevet en lille gymnastik pige. Rutsjebanerne er igen blevet sjove og hun har oven i købet fået øje på gyngerne. Hvor skal det ikke ende?

Hulebygning på værelset

noreply@blogger.com (Farmand) — Fri, 06 Apr 2012 11:04:00 +0000

Da jeg i dag sad inde på mit kontor, kunne jeg pludselig høre nogle der kaldte: Far, far, far! Jeg gik ind på Smillas værelse og så denne konstruktion. En stor hule med plads til både mor og datter.

Inde i hulen.

Første tur til frisør

noreply@blogger.com (Farmand) — Mon, 02 Apr 2012 20:22:00 +0000

Så er Smilla blevet klippet hos en frisør for første gang. Mette har advokeret for det i et stykke tid og i dag tog Moster Heidi så trunten med, så hun kunne blive klippet.

Både Smilla selv og hendes forældre er godt tilfredse med resultatet.